Vi er en Socialt engageret Advokatvirksomhed
Frivilligt arbejde
Helle Holm Thomsen har i mange år deltaget som frivillig underviser i forskellige arrangementer, herunder blandt andet for Somalisk Forening, Tværkulturelt Center m.v.:
Advisory Board og ambassadør for Levende Menneskerettigheder
Helle Holm Thomsen er en del af Immart’s Advisory Board og ambassadør for Levende Menneskerettigheder:
Socialt engageret advokatvirksomhed
Advokater har altid haft en betydelig rolle i at håndhæve og sikre retssikkerhed for alle borgere samt sikre dem adgang til et forsøg på at opnå retfærdighed og afgørelser i overensstemmelse med internationale menneskerettigheder.
Hos Holm/Thomsen Law tager vi det ansvar, som vores hverv pålægger os alvorligt. Vi tror på, at dette ansvar går uden for rammerne af vores kontorvægge. Vores initiativer i at udvise socialt engagement omfatter bl.a. frivillig undervisning og oplæg og aktiv deltagelse i frivillige organisationer. På den måde stræber vi efter at bidrage positivt til opretholdelse af en sund retsstat.